ET TRYGT STED AT VÆRE – ET GODT STED AT LÆRE
Udskoling med plads til forskellighed og udvikling
Faglighed og trivsel – hånd i hånd
I Halsnæs i Nordsjælland finder du Vinderød Privatskole – en skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Dette er skolens store fokus på tværs af klassetrin, og i udskolingen er der plads til forskellighed og udvikling, mens alle har et ansvar for at bidrage til fællesskabet.
Ønsket er at ruste udskolingseleverne i en vigtig periode i deres liv. I klassen arbejdes der derfor med ansvar, respekt og tillid i samværet med eleverne samtidig med, at eleverne udfordres med henblik på at få en stor faglig ballast med sig.
Udskolingen er et trygt, lærerigt og sjovt sted at være
Udskolingselever tilbydes en god, lærerig og sjov hverdag på skolen – og til tider uden for skolen. Med flere planlagte aktiviteter, forløb og ture får eleverne mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt på skolen og i det omgivende samfund.
Aktiviteterne inkluderer eksempelvis en årlig lejrtur i 8. klasse, læsemaraton på bl.a. 7. og 8. klassetrin, erhvervspraktik i 8. klasse samt projektopgaver på alle klassetrin i udskolingen.
Rent fagligt følger skolen Undervisningsministeriets faglige mål, pensum, prøveplaner og lignende. I maj og juni måned afholdes derfor også afgangsprøver for eleverne i 9. klasse.
Vinderød Privatskole er kun ét skridt på elevernes faglige og sociale rejse. Med UU vejledning i udskolingen klædes eleverne godt på, når de skal beslutte sig for, hvad der skal ske, efter de har færdiggjort deres folkeskoleuddannelse.
Kontakt os og høre mere om de forskellige klassetrin
Kunne du tænke dig at høre mere om tilgangen til elever i udskoling, indskoling eller mellemtrin på Vinderød Privatskole, så er du meget velkommen til at kontakte os.